27.3.2019

Case: Copenhagen Nanosystems – et helt laboratorie i en plastikbeholder

”Forestil dig at kunne samle teksterne fra alle verdens bøger på et areal svarende til en støvpartikel”. Sådan udtalte fysikeren Richard Feymann i et foredrag tilbage i 1959. Scenariet lød som ren science fiction, og udtalelsen tiltrak sig på den tid heller ingen opmærksomhed ud over den underholdningsmæssige. Feymanns ”teori” baserede sig på tanken om, at man kunne bruge enkelte atomer til at lave koder for f.eks. bogstaver, tal m.m. Der skulle gå mange år, før der kom håndgribelige resultater bag tankerne, og først i 1980’erne fandt forskere således frem til, at det rent faktisk var muligt at manipulere med objekter på atomart og molekylært niveau. Feymann anvendte ikke selv betegnelsen nanoteknologi, som i dag dækker over en række forskellige metoder, men han tegnede billedet af en teknologi som, om end det tog årtier for den at blive praktisk anvendelig, i dag er i bragende udvikling. Kan du f.eks. forestille dig et helt laboratorie i en plastikbeholder?

 

Copenhagen Nanosystems

”Vi har forrygende travlt”. Sådan starter Emil, som er direktør i virksomheden Copenhagen Nanosystems, da vi ringer til ham på en regnvåd eftermiddag i marts for at få en snak om hans virksomhed, om hvad den laver, og om hvordan det er gået, siden den blev stiftet tilbage i 2015. Nu er det dog ikke sådan, at vi bare ringer til tilfældige virksomheder for at snakke – Copenhagen Nanosystems og OPR har samarbejdet siden januar 2017, hvilket denne casehistorie tager udgangspunkt i.

 

Produktudvikling, produktion og organisation

Vi starter fortællingen med at se tilbage til 2017, hvor Copenhagen Nanosystems var godt i gang med produktudviklingen i virksomheden, til hvilket Emil uddyber:

 

”Fundamentalt set skulle vi i 2017 finde ud af, hvordan produktet skulle (masse)produceres, men vi skulle samtidig også finde ud af, hvordan vi kunne levere support og strukturere den organisation, som skulle være bagved produktet. De forskellige funktioner, eller afdelinger om du vil, skulle kunne spille sammen, og det gav os en række udfordringer, som alle iværksættere kender til, fordi hvordan gør man lige det ene og det andet, når man reelt står i situationen? Det lykkedes dog, i etaper, og vi så hele tiden, at lyset for enden af tunnelen blev tydeligere. Måske jeg lige skal nævne, at selve vores produkt består af to dele: en fysisk plastikbeholder med noget nanoteknologi indeni og noget software, som på det tidspunkt kørte lokalt på pc’en”. I dag er sidstnævnte en online platform, men det vender vi tilbage til.

 

Hvor mange er I i din virksomhed?

”Vi er fem ansatte inklusive deltidsmedarbejdere. Vi står selv for teknologien, produktionen og en lille smule marketing, men vi har valgt en forretningsmodel, hvor salgsorganisationen ikke ligger hos os selv – en form for outsourcing. Vores salgsorganisation består af en række partnerskaber, som har markedskendskabet og afsætningskanalerne. F.eks. er det svært at finde den rette salgskanal ind til et universitet, da de har et utal af afdelinger, som laver undersøgelser og analyser. Det er ikke sådan lige at komme ind.”

 

InnoBooster og likviditetstørke

2017 var også året, hvor Copenhagen Nanosystems havde vundet en InnoBooster fra Innovationsfonden, som kunne bidrage med noget økonomisk brændstof til den igangværende produktudvikling. Emil fortsætter:

 

”Vi var naturligvis glade for midlerne fra Innovationsfonden, men midt i glæden var der en tidsforskydning på tre måneder mellem tilkendegivelsen og udbetalingen af midlerne, hvilket var et problem, fordi vi havde løbende udgifter igennem perioden. Vi havde således behov for almindelig mellemfinansiering. Den finansiering forsøgte vi at få fra en række banker, men uden held. De vurderede, at risikoen var for høj på det tidspunkt, dels fordi vi var relativt nystartede, men også fordi der ifølge dem var for mange usikkerheder forbundet med det, vi laver. Det hele tog lang tid, og selv et afslag tog lang tid at få. Det var frustrerende, men vi søgte videre og fandt OPR-Virksomhedslån. Om end I er dyrere end bankerne, så var låneansøgningen, ekspeditionen og udbetalingen ordnet på én dag, hvilket opvejede ekstraomkostningerne, da vi således kunne have fokus på vores forretning. I har en anden model end bankerne, og vi har en anden risikoprofil, end de vil acceptere, og derfor matcher vi godt – samtidig udfylder OPR et generelt finansieringshul i markedet. Fællesnævneren for rigtig mange iværksættere er, at de mangler overordnet finansiering, men at de også mangler kortsigtet og konkret finansiering, som det var tilfældet for os her.”

 

Hvad laver I egentlig, Emil?

”Først og fremmest skal jeg sige, at kerneteknologien er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og Copenhagen Nanosystems er et spin-out fra Instituttet for Mikro- og Nanoteknologi på DTU. Vores primære fysiske produkt, NanoCuvette™ One, kan basalt set analysere væsker. Lige nu arbejder vi f.eks. med enzymer, hvor enzymerne skal spise et eller andet, og vi kan så måle, hvor effektivt enzymerne omdanner det i væsken til noget andet. Vi kan altså analysere, hvad der foregår, og hvordan processerne m.m. forløber. Det lyder måske ikke så vildt, men med nanostrukturering kan vi tage et almindeligt materiale, som f.eks. plastik, og tillægge det et utal af forskellige typer af funktionalitet. Og når vi sætter det i relief, så bliver det vildt, for med NanoCuvette™ One kan vi afdække, måle og analysere processer, som normalt vil kræve dyrt laboratorieudstyr, i en plastikbeholder til rundt regnet 70 kr. Det åbner nogle muligheder i både professionelle miljøer som laboratorier, universiteter og industrien som helhed, men også i undervisningsmiljøer, hvor f.eks. gymnasieelever kan prøve kræfter med analyser, som de ellers ikke ville have haft adgang til uden vores produkt.”

 

En kort introduktion på video til NanoCuvette™ One:

 

 

Kan du give et konkret eksempel ift. læring, kvalitetssikring og nanoteknologi?

”Et helt konkret eksempel på anvendelsesmuligheden i undervisningsmiljøer er vores honningcase. Det forholder sig desværre sådan, at en del af den dyrere (premium) honning er fortyndet, eller i værste fald direkte forfalsket, både i USA og Europa. Vi har udviklet noget materiale, så gymnasieelever kan sidde og kigge på vandindholdet i honning, fordi netop vandindholdet fortæller os noget om kvaliteten af honningen. Vandindholdet skal være under 18 %, men vi ser som sagt, at der hældes lidt ekstra vand eller sirup i honningen. Gymnasieeleverne får til deres forsøg udleveret forskellige honningprøver, som de så kan teste med vores NanoCuvette™ One, hvorefter de kan sammenligne deres resultater med vores facitliste, og hvad producenterne har oplyst. Normalt kræver sådan en proces noget ret avanceret udstyr, men med nanoteknologi og vores produkt kan vi åbne op for et bredere publikum.”

 

Se med i videoen nedenfor og se, hvor nemt det er at bruge NanoCuvette™ One, eller download brochuren.

 

 

Kan man sikre kontrol og lave kvalitetssikring i forsyningskæden med nanoteknologi?

”Når man i dag kontrollerer en fødevare, er det egentlig ret begrænset, hvor meget kontrol der reelt er. Med vores produkt kan du teste i hvert led i forsyningskæden, og det er nyt. Det er her, vi synes, det begynder at blive rigtig interessant, f.eks. i forhold til detailhandelen, hvor forbrugeren kan få et spor helt tilbage til producenten, hvis vi sætter en sensor på en pakke kød, og så kan du som forbruger se, om kødet har været under en vis temperatur, om bakteriemængden er under en vis grænseværdi osv., når du står og skal købe produktet. Vi har altså skabt en sporingsmulighed for hele fødevarekæden.”

 

Hvor er det største potentiale for jeres produkt?

”En ting er, hvad vi kan opnå på vores hjemmemarked og i Skandinavien – noget helt andet er potentialet i lande, der ikke har en veletableret laboratorieinfrastruktur. De (u)lande kan med det her produkt springe en række led over. Ligesom de har sprunget kobberet over og er gået direkte til mobiltelefonen. Det er den revolution, vi gerne vil med på, og der er naturligt en langt højere efterspørgsel i ulande efter denne type produkt, hvor de ikke har råd til at bruge 1 million på laboratorieudstyr up front. Med andre ord, og hvis man vil det her, skal man ikke kun tænke i løsninger på problemer i sin egen andedam, men man skal tænke globalt fra starten. F.eks. har Indien 1,1 milliarder mennesker, hvor hovedparten ikke har adgang til en infrastruktur, som vi kender den, og dermed er der skabt et marked for netop vores produkt, vel at mærke et marked, som er enormt i forhold til Skandinavien. Nu siger jeg globalt, så hvorfor ikke f.eks. Tyskland eller Frankrig? Vestlige markeder er som udgangspunkt enormt regulerede, og det er overordnet set svært at komme ind. Omvendt er der selvfølgelig også barrierer i ulandene, men de er markant anderledes end i de vestlige lande.”

 

Har Copenhagen Nanosystems fokus på Corporate Social Responsibility (CSR-virksomhed)?

”Vi vil gerne hjælpe f.eks. ulandene, men der skal også være en forretning i det. De her nye muligheder er noget, som er nyt for os, og de er kommet inden for de sidste 6 måneder. Vi kan konstatere, at vi skal ind på de her markeder, men samtidig med muligheden er det også et stort og lidt skræmmende monster, vi står overfor. Omvendt, hvis man ikke har tænkt ulande eller ’emerging markets’ med ind i sin virksomhed i dag, så forstår man ikke, hvor verdensøkonomien er på vej hen. Det er over halvdelen af verdens befolkning, som befinder sig her. Af samme grund er vi glade for, at vores sidste nye ansatte har indisk baggrund. Hun har både den faglige ballast med en ph.d. i bioteknologi, og derudover kan hun se nogle ting og dreje os i retning mod den globale scene, som vi ikke selv er i stand til.”

 

Hvad er vigtigt for at nå det globale potentiale?

”Vi har jo talt en del om det globale marked, men en vigtig brik, man skal have styr på for at kunne indløse det globale potentiale, er det digitale skaleringselement, dvs. det digitale spor i din forretning. I forhold til vores produkt har vi bygget en online platform til vores plastikbeholder, således at data kan analyseres og gemmes her. Det er altså mere end en måling; det er en arbejdsproces, hvor du kan gemme og bearbejde data – vi mener, at vi således leverer en helhedsløsning til kunden. Jeg nævnte indledningsvist, at vi i starten havde noget software, som kørte lokalt på pc’en. Den løsning smed vi ud i 2018, hvor vi gik fra pc-software til en online platform, hvor det hele kører på Amazon Web Services (AWS). Vi har ingen servere, men vi køber kørsel af individuel kode, hvilket giver os en enorm skalerbarhed og omstillingsparathed. Netop disse to elementer har vi tænkt ind i vores produkt, således at det ikke er noget, vi skal forholde os til senere hen, hvilket betyder, at vi i dag inden for en uge kan opsætte en lokal kopi af vores setup i f.eks. Bangladesh.”

 

Hvordan er jeres kapitalstruktur?

”Vi har selvfølgelig gældsfinansiering via jer, men derudover har vi equity-investorer, eller det som jeg kalder kloge-og-gode-netværks-penge. Der skal penge til huslejen og sådan, men vi valgte at få private investorer med markedskendskab ind i virksomheden. Vi har som sagt teknologi og faglig viden, men vi manglede strategisk markedsindsigt, f.eks. inden for gymnasie- og universitetssektoren, eller om hvordan der købes ind ude i industrien til laboratorierne – der havde vi brug for at få noget viden og erfaring ind, så vi kunne få en rød tråd i udviklingen.

 

Vi bruger vores equity-investorer aktivt på ugentlig basis til sparring osv., og derudover tilfører det troværdighed at have mere erfarne mennesker ombord. Investorerne åbner også netværk for os, som vi ellers ikke ville have haft adgang til. De kloge penge er faktisk ikke ret spændende som kolde kontanter, men meget betydningsfulde som en slags ambassadører for vores virksomhed.”

 

Hvordan ser den etablerede forskerverden på jeres produkt?

”Forskerne jubler ikke og forholder sig generelt skeptisk i forhold til nye metoder og teknikker. Det er fint for os, for vi ønsker ikke at udfordre dem, og det er sådan, det skal være, for etablerede vidensinstitutter skal forholde sig således. Gymnasierne derimod skal blot uddanne deres elever til at anvende nogle teknikker og perspektivere dem ind til de problemstillinger, som samfundet har, og her passer produktet fint ind. Derudover skal vi skal se på, hvor vi kan skabe omsætning med vores produkt, og her mener vi som sagt, at ’emerging markets’ er interessante. Derudover har vi ikke samme regulative krav i disse lande, og vi kan simpelthen sælge produktet ind, som det er, hvorimod lovgivningen i regulerede markeder forholder sig til velafprøvede metodikker.”

 

Hvor tilfreds har du været med OPR?

”Der har ikke været nogle kedelige overraskelser, tværtimod har det været en fin oplevelse. Vi er meget tilfredse kunder. I udfylder en meget vigtig rolle i samfundet, hvor I yder risikobetonede erhvervslån og understøtter dermed en helt essentiel rolle i forhold til sikring af finansiering til virksomheder med en højere risikoprofil. Det er ikke sikkert, at Copenhagen Nanosystems havde eksistereret i dag, hvis ikke det havde været for OPR. Det havde i hvert fald været en svær vej uden jer.”

 

Kan du give et par gode råd til andre iværksættere?

1. "Sørg for at få rådgivning fra folk med meget erfaring inden for den branche, du beskæftiger dig med (forretningsmæssige og strategiske). Du skal turde indrømme, at du ikke er verdensmester til det hele.

 

2. Det digitale spor er afgørende, dit produkt skal kunne virke digitalt. Det er svært at forestille sig et fremtidssikret produkt, som ikke er digitalt. Det skal kunne virke sammen med andre digitale enheder, da værdikæden bliver digital. Byg en online platform. Tænk     over, hvilke formater der skal anvendes. Hvordan du kan få det hele til at spille sammen fra start – anvend data, men tænk også på, hvordan data kan indgå i andres platforme, således at det skaber værdi. Gennemtænk deling af data, så det bliver en ressource.

 

Så har jeg hørt meget om inbound marketing, og vi gik i gang i forrige uge med at bygge oven på vores CRM-system, så det ved jeg ikke fagligt meget om endnu, men der er hype. Automatisering i din marketingsføring er i hvert fald blevet en faktor, som mange virksomheder også skal tænke ind på den ene eller anden måde i deres forretning.”

 

Hvordan har I håndteret patentret?

”Processen omkring patentretten er egentlig en case for sig selv. Der er en lang række forskellige regler globalt set, men det oprindelige patent kommer fra et universitet, hvor vi har en licensaftale – derudover har vi efterfølgende taget et nyt patent på produktet. Konkurrenterne vil altid puste en i nakken, og ja, plastikbeholderne bliver måske tyvstjålet, men den integrerede softwareløsning kan ikke kopieres, og den sikrer, at vi kan mere, og dermed har vi en helhedsløsning mellem det analoge og det digitale, som er unik. Jeg mener, at dette økosystem giver os en attraktiv position i forhold til konkurrenterne. Derudover skal vi ikke glemme, at der nærmest er uendelige muligheder inden for nanoteknologi i forhold til mange globale problemstillinger, så jeg tænker, at vi fortsætter udviklingen.”

 

Her slutter vi med Emil, men du kan læse med i vores øvrige cases, hvis du er nysgerrig på, hvordan andre kunder har brugt deres OPR-Virksomhedslån:

 

 

Modtag besked, når den næste kundecase om f.eks. mellemfinansiering bliver publiceret, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Husk, at du også kan også følge os på Facebook og/eller på LinkedIn.