De to eksperter enhver (opstarts)virksomhed burde involvere

Vi har i de seneste to artikler - 3 råd til dig som overvejer at starte egen virksomhed og 4 råd til dig som skal i gang med din virksomhed - fokuseret på råd, som skulle hjælpe dig videre med din virksomhed, men når du skal i gang med den praktiske del, gør du klogt i at involvere i hvert fald to typer af eksperter i din nye virksomhed.

 

1. Advokaten

Vi har tidligere skrevet om djævlens advokat, men du er nu kommet så langt, at du bør overveje at kontakte en rigtig advokat. En advokat kan give dig meget værdifuld sparring i den spæde virksomhedsopstart, særligt hvis denne har branchekendskab inden for netop dit område. Derudover kan du være sikker på, du får stiftet virksomheden korrekt og i den selskabsform, som passer for dig. Deslige er der en række praktiske forhold, som du bør få afklaret, f.eks. hæftelsesansvar, eventuel skilsmisse, arveforhold m.m. En fornuftig risikoafdækning af ’worst case forhold’ er måske ikke det, som står højest på ønskelisten i denne fase, men få det gjort - fordi det er yderst vanskeligt at rede trådene ud, når skaden først er sket. Hvis du stifter virksomhed med flere ejere, skal I med garanti have en advokat med ombord til f.eks. udarbejdelses af ejeraftale. Foruden disse forhold kan en advokat hjælpe dig med at få aftaleforhold, handels- og forretningsbetingelser, cookie policy, ansættelseskontrakter m.m. udarbejdet korrekt fra start, hvilket kan spare dig for meget i længden. Du kan sikkert finde en masse skabeloner på nettet, men vær varsom med at anvende dem i din egen virksomhed, da du ikke ved under hvilke forudsætninger, de er udarbejdet - brug dem kun som inspiration. Jo før advokaten kommer med ombord, des større indsigt har denne i netop i din virksomhed, og jo mere glæde får I af hinanden.

 

2. Revisoren

Sideløbende med advokaten bør du kontakte en revisor, gerne en statsautoriseret, hvis dine regnskaber nu, eller på et senere tidspunkt, skal bringes i anvendelse for eksterne parter, f.eks. i forbindelse med finansiering. En revisor kan ligesom advokaten give dig meget værdifuld sparring i den spæde virksomhedsopstart. Derudover kan der være en række skattemæssige forhold, som du bør overveje i forhold til selskabsformen og din privatøkonomi. Revisoren vil også kunne hjælpe dig med valg af bogføringssystem og korrekt løbende bogføring i dette, samt rettidig indretning af skat- og momsafregning. Vi ser desværre ofte, at revisoren ikke tages med fra start, hvilket kan få uhensigtsmæssige og dyre konsekvenser senere hen.

 

Når du har fået afklaret ovenstående, og rådene fra de forrige artikler, har du samtidigt skabt det første spinkle fundament for din virksomhed, og du kan så småt begynde at formalisere en konkret forretningsplan, som vi har skrevet mere om i næste artikel: 5 råd til din virksomheds forretningsplan.

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her