Hvad skal vi med IvS selskaber?

Erhvervsministeriet offentliggjorde den 17. september 2018 en analyse af IvS selskaber. I rapporten fremgår det at:

 

”Samlet set bidrog iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014-2016 med en samlet omsætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. i 2016. Iværksætterselskaber, der blev stiftet i 2016, bidrog med 4 pct. (1 mia. kr.) af den samlede omsætning for nye virksomheder i 2016, 7 pct. af beskæftigelsen (912 årsværk) og 1 pct. af eksporten (37 mio. kr.).”

 

Hvilket jo egentlig er nogle ret pæne resultater. Dog konkluderes følgende ligeledes:

 

”Selvom der tilsyneladende er et positivt samfundsøkonomisk bidrag fra iværksætterselskaberne, er det ikke muligt at konkludere, at denne udvikling kunne havde fundet sted uden introduktionen af iværksætterselskaberne. Dele af iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet for. Det kan dog også bemærkes, at halvdelen af de nye iværksætterselskaber ligger inaktive uden at have anmodet om registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen.”

 

Og der stilles således spørgsmålstegn ved om den samme udvikling kunne være opnået uden IvS strukturen, mens det afslutningsvis bemærkes at:

 

”Ved introduktionen af iværksætterselskaberne var det forventet, at en vis del af iværksætterselskaberne ikke ville overleve. Analysen viser blandt andet, at antallet af tvangsopløsninger efter introduktionen af iværksætterselskaber er steget mere, end hvad der var forventet. Desuden var der usikkerhed om selskabsformen ville blive brugt til svig og momsunddragelse i videre udstræk end andre virksomhedsformer. Analysen viser hertil, at iværksætterselskaberne i større omfang end forventet har medført en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestancerne for iværksætterselskaberne er næsten dobbelt så høje som enkeltmandsvirksomheder.”

 

Hvilket kunne indikere, at IvS strukturen i et vist omfang anvendes til en række illegitime aktiviteter, om end man politisk måske havde forventet dette, synes det realiserede omfang at være højere end det forventede niveau.

 

En misforstået iværksætterkultur hærger!

Overordnet set må vi erkende, at vi har fået skabt en kollektiv psykose omkring, at alle kan være iværksætter hvilket i sig selv er rigtigt, men faktum er, at rigtig mange vil fejle hvis de forsøger at blive iværksætter fordi de simpelthen ikke har evnerne til at drive en forretning og ej heller har tilstrækkeligt gå-på-mod til at fortsætte når det bliver svært og det gør ondt økonomisk, socialt og mentalt. Vi hører og læser desværre kun meget sjældent om alle dem som fejler, selvom det med al sandsynlighed er hos netop dem, der er mest læring at hente. Vidste du, at der gennemsnitteligt er 37% virksomheder med 3-5 års drift, som går konkurs - læs mere om det i vores tidligere indlæg: Hvornår går din virksomhed konkurs?

 

Var IvS (endnu) et politisk undulatprojekt som ikke passede til virkeligheden?

Nej det mener vi ikke, men måske det var et lidt naivt politisk initiativ til trods for de gode intentioner om at facilitere og understøtte en iværksætterkultur ved at minimere en af de strukturelle adgangsbarrierer ift. juridiske selskaber og virksomhedsopstart, dvs. kravet om en startkapital på 50.000 kr. til et ApS. Om end vi ikke kan afvise, at der også er en duft af symbolpolitik ved at gøre det muligt at stifte et selskab til kun 1 kr. idet et krav om stiftelseskapital på 1 kr. i praksis ingen anvendelse har ift. at drive en virksomhed.

 

To politiske dårlige initiativer i ét

Politisk vil man nu (måske) helt afskaffe IvS strukturen og samtidig nedsætte kapitalkravet til ApS’er. Efter vores overbevisning bør ApS strukturen absolut ikke udvandes ved at nedsætte startkapitalkravet fra nuværende 50.000 kr. til 40.000 kr. Samtidigt bør IvS strukturen ej heller afskaffes helt men snarere modificeres således, at startkapitalkravet hæves fra nuværende 1 kr. til f.eks. 25.000 kr., og at man samtidig beholder de øvrige principper for IvS’er herunder optjeningsprincippet. Samtidigt burde man politisk øge kontrollen med selskaberne og personerne bag. Vi vil således ikke stå tilbage med to dårlige alternativer ift. den nuværende situation, men ønsker snarere en uændret ApS struktur og en mere økonomisk seriøs IvS struktur. I virkeligheden er der måske tale om et incitamentsproblem i den nuværende 1 kr. IvS model. Derudover kan det ikke afvises, at nogle stiftere af IvS’er måske ikke helt forstår forskellen ordentligt mellem stiftelsen af selskaber i form af en juridisk enhed og en personligt ejet virksomhed samt hæftelsesforhold i begge. Valg af selskabsform kan i øvrigt være svært, men du kan få det fulde overblik i denne artikel: Selskabsformer: Enkeltmandsvirksomhed, ApS eller noget helt tredje?

 

Øg kontrollen og gør brug af konkurskarantæne instrumentet

I alle tilfælde bør kontrollen strammes markant, såfremt man ønsker at beholde IvS strukturen. Det er evident, at en række konkursryttere systematisk benytter sig af denne selskabsform, hvor der unddrages moms, skat m.m. og selskaberne efterfølgende tvangsopløses, går konkurs eller på anden vis ophører uden værdier til kreditorerne idet IvS selskaberne ofte opererer med ingen eller blot leasede aktiver, samt ingen eller en lav kassebeholdning, hvorfor der reelt ikke forefindes likvide beholdninger til nogle kreditorer ved selskabets ophør. Det bør i forlængelse heraf overvejes, om staten systematisk skal afholde omkostningerne for en kuratorudredning for alle IvS tvangsopløsninger og/eller konkurser med væsentlige skattemæssige restancer, således at personerne bag, hvor der er juridisk grundlag, kan påtvinges konkurskarantæne.

 

Overordnet set er der måske i virkeligheden kun tale om et fåtal, som ødelægger det for alle dem, som helt legitimt anvender IvS strukturen til at komme i gang som iværksætter. Det er trods alt ikke forbudt at fejle, idet det selvsagt ikke er alle virksomheder, som kan overleve.

 

Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtag løbende direkte opdateringer når der publiceres nye blogindlæg.

 

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her