Hvornår går din virksomhed konkurs?

Der er altid to sider af medaljen, og det gælder også når du starter eller har startet din virksomhed. Udgangspunktet må dog være, at du som virksomhedsejer ser lyst på fremtiden, og at du forventer fremgang samt vækst for din virksomhed. Desværre viser statistikkerne jf. nedenstående figur 1, at der gennemsnitteligt er 37% virksomheder med 3-5 års drift, som går konkurs. En konkurs kan udløses af mange forskellige faktorer eller som en kombination af en række (uheldige) hændelser. Nogle konkurser er måske endda forventelige og kontrollerede. Men stadigvæk synes 37% at være en relativt høj andel. Vi vil derfor i denne artikel se nærmere på tallene.

 

Figur 1: Erklærede konkurser efter levetid og tid

Erklærede konkurser efter levetid og tid

Kilde: Danmarks statistik

 

Summen af konkurser fra og med 2009 til og med maj 2018 udgør i alt 23.559 jf. figur 2. Antallet af konkurser er overordnet set faldet igennem perioden startende fra 3.337 i 2009 til 2.270 i 2017; dvs. et fald på omkring 1/3. Måske ikke overraskende skiller 2009 og 2010 sig ud idet disse ligger i forlængelse af den globale, og dermed også danske, økonomiske nedtur som startede i 2007/2008.

 

Figur 2: Antal konkurser per år

Antal konkurser per år

*til og med Maj 2018
Kilde: Danmarks statistik

 

De totale tal i figur 2 er én ting, og de kan vise os en (faldende) konkurstendens, men vi er interesserede i at vide mere - f.eks. hvilke brancher, der repræsenterer de 37% i figur 1. Vi har derfor summeret antallet af konkurser for hver enkelt af i alt 613 underliggende branchekoder i perioden fra og med 2009 til og med maj 2018 og divideret disse med det totale antal konkurser (23.559). Derved kan vi se top 20 sorteret efter konkurshyppighed, som er illustreret i figur 3, som også viser hver branches medianlevetid.

 

Summen af top 20 branchekonkurser udgør 39%, men gennemsnittet af medianlevetiden målt i år er 7,45, hvilket øjensynligt ikke stemmer overens med figur 1, og hvorfor nu det? Tallene i figur 1 medtager ikke-aktive virksomheder mens figur 2 og figur 3 er baseret på aktive virksomheder, hvortil kravet er ansatte og/eller en omsætning i den seneste årsperiode > 1 mDKK, og vi må derfor anse resultaterne i figur 2 og figur 3 som værende mere retvisende for den reelle aktivitet i det danske erhvervsliv.

 

Figur 3: Top 20 konkurser summeret og sorteret efter branche(kode)

Top 20 konkurser summeret

Kilde: Danmarks statistik

 

Hvis vi samler de forskellige brancher fra figur 3 i mere overordnede sektorer, får vi summeret antal konkurser af de relevante grupperinger i forhold til det totale antal konkurser (23.559) jf. figur 4. Her observerer vi tydeligt en overvægt af konkurser indenfor Bygge- og anlægssektoren. På anden pladsen har vi Overnatningsfaciliteter og restaurationssektoren dog med en markant lavere konkurs andel på 5,7% mod 16,4%.

 

Figur 4: Konkurser per sektor i summeret %-andel

 

Konkurser per sektor i summeret procent
Kilde: Danmarks statistik

 

Bygge- og anlægssektorens høje konkursandel er bemærkelsesværdig, idet der i hvert fald de seneste par år har været gentagne udmeldinger om gunstige konjunkturer og høj beskæftigelse samt fulde ordrebøger i netop Bygge- og anlægssektoren. Overordnet set kunne en af forklaringerne på det stadig høje antal konkurser være det stigende pres fra internationale aktører, som f.eks. byder ind på store infrastrukturprojekter og superhospitaler som er udliciteret fra den danske stat.

 

Men måske der er noget mere fundamentalt galt…? Måske er det selve lønsomheden i Bygge- og anlægssektoren, der halter eller måske det relaterer sig til værdikæden og afkastet som skabes i denne (eller mangel på samme). Det er svært at fastslå, og vi har derfor forsøgt at kigge nærmere på regnskabstallene for de underbrancher, som er inkluderede i Bygge- og anlægssektoren jf. figur 4. Konklusionerne fra regnskabstallene er behæftet med markante usikkerheder idet datasættet af selskaber med offentligt tilgængelige regnskaber har været begrænset, og dertil skal vi lægge usikkerheder ift. regnskabspraksissen for en del af de mindre selskaber, hvor der ikke er udført revision. Det har derfor, efter vores opfattelse, ikke været muligt at udlede meningsfyldte konklusioner fra dette datasæt.

 

Hvis vi vender tilbage til tallene inklusive ikke-aktive virksomheder…

Hvordan ser det ud mht. antallet af ansatte? Måske ikke overraskende er virksomheder med 0-9 ansatte dem, som oftest går konkurs idet en sådan medarbejder tilvækst (eller mangel på samme) matcher med de før omtalt 3-5 års ”operationelle drift” i figur 1. Vi bemærker dog i øvrigt i figur 5, at perioden 2017M11 adskiller sig markant fra stort set alle andre perioder. Det høje registrerede antal konkurser for denne periode relaterer sig til IvS selskaber. Om det samme gør sig gældende for perioderne 2016M01 og 2016M11 ved vi ikke med sikkerhed, men vi kunne sandsynligvis antage, at der efter indførelsen af IvS per 01 januar 2014 har været en stigende brug af netop denne selskabsstruktur, hvorfor tallene stiger i perioder, som matcher skæringsdatoer for bl.a. ankeafgørelser ift. konkurser. Vi kan ud fra vores egne erfaringer udlede, at en række mindre håndværksvirksomheder oprettes som IvS selskaber, og at dette muligvis også kan forklare noget af stigningen i antal konkurser indenfor Bygge- og anlægssektoren - dog oprettes der også mange IvS’er indenfor f.eks. Engroshandel og detailhandel.

 

Figur 5: Erklærede konkurser efter beskæftigede og tid.

 

Erklærede konkurser efter beskæftigede og tid

Kilde: Danmarks statistik

 

Der er således næppe nogen entydig forklaring på det høje antal af konkurser i netop Bygge- og anlægssektoren, men som vi nævnte ovenfor kunne der også være nogle fundamentale problemer ift. til selve værdikæden og dermed muligheden for skabe en positiv indtjening. Lidt forsimplet kunne vi f.eks. antage, du skulle have bygget et helt nyt hus. Til det er der behov for en lang række aktører som f.eks. en rådgivende ingeniør, en arkitekt, tømrere, murere, elektrikere, installatører, vvs’ere, kloak, jord & betonarbejdere, brolæggere, måske en tagdækker og en anlægsgartner osv. Det er således forståeligt, at der er en lang række forskellige specialister involveret, og for en håndværksmester som ”kun” leverer én ydelse kan det måske være svært at konkurrere mod en anden, som f.eks. kan levere tre ydelser direkte og måske i øvrigt to ekstra ydelser via underleverandører, som denne f.eks. har stående aftale om at hyre ind på ad hoc basis.

 

Men rollen som underleverandør kan dog også have en negativ side for selve håndværkeren. Hvis en mindre håndværker fungerer som underleverandører til en større entreprenør kan denne nemt påvirkes negativt, såfremt den større entreprenør kommer i økonomiske problemer, hvilket i kombination med et typisk lavt kapitalberedskab i IvS selskaber (selskabet kan stiftes med helt ned til 1 kr.) måske også kan forklare det høje antal konkurser i branchen.

 

Det kræver altså både indsigt i virksomhedens kapacitet og dens kompetencer at samle de rette ressourcer samt kortlægge dennes fremtidige rådighed for virksomheden og dens projektportefølje. Med andre ord er refleksionsniveauet (ledelsesmæssigt) måske for lavt i Bygge- og anlægssektoren og som en konsekvens heraf prioriteres dette for lavt mens iveren for at vinde nye spændende projekter prioriteres højt. Ordrebogen bliver således fuld, men projektstyringen mangler og resultatet bliver at man får gabt over en alt for stor kage og kædereaktionen følger: med efterslæb på ordrer, høj kapitalbinding, lavere dækningsbidrag per projekt og til sidst en konkurs.

 

Hvordan ser det ud med konkurser hvis vi kigger udenfor andedammen?

Det er desværre svært at sammenligne statistisk konkursmateriale og data fra forskellige lande da lovgivningen og opgørelsesmetoderne, samt definitionerne varierer meget. Men vi tør godt gengive Creditreform Economics Research seneste tal i figur 6 og figur 7 som vi dog kan se, indeholder ikke-aktive virksomheder i hvert fald ift. Danmark og ”Scandinavia”, som defineres som Sverige, Norge, Finland og Danmark.

 

Figur 6: Konkurser (%) i Bygge- og anlægssektoren for udvalgte lande og regioner.

Konkurser (%) i Bygge- og anlægssektoren

Kilde: Creditreform Economics Reseach, May 2018

 

Set i et europæisk (defineret jf. ovenstående: V. Europe) perspektiv ser de danske konkurstal for Bygge- og anlægssektoren temmelig høje ud f.eks. er der mellem Danmark og UK en forskel på 4,7%-point i 2017 og mellem Danmark og Tyskland en forskel 5,2%-point i samme år.

 

I figur 7 som opgør det totale antal konkurser per 10.000 virksomheder i hvert land kan vi se at Danmark overordnet set rangerer højt (#2) på listen og at Danmarks konkurs ratio ligeledes ligger højt ift. vores fem største europæiske eksportmarkeder: Tyskland (#10), Sverige (#8), UK (#9), Holland (#15) og Frankrig (#5).

 

Dog skal både figur 6 og figur 7, som vi skrev først, tages med forbehold da der er forskellige opgørelsesmetoder i de forskellige lande og det kan derfor ikke udelukkes at en del af forskellene kan forklares med opgørelsesmetoderne mv.

 

Figur 7: Vesteuropæiske konkurser per 10.000 virksomheder i 2017.

opæiske konkurser per 10.000 virksomheder i 2017

Kilde: Creditreform Economics Reseach, May 2018

 

Men hvorfor går så relativt mange virksomheder konkurs?

Som overskriften gengiver står vi stadig tilbage med det helt grundlæggende spørgsmål. Selvfølgelig går nogle virksomheder konkurs pga. de generelle markedskræfter såsom konkurrence osv., men vi mener faktisk, at rigtig mange bukker under fordi de ikke har gjort deres benarbejde ordentligt hvilket netop også er en af grundene til, at SMVGuiden eksisterer. Der er simpelthen (for) mange som kaster sig ud i livet som selvstændig uden:

 

  • At have overvejet det grundigt nok (f.eks. uden at have helt styr på deres eget og virksomhedens ”why”, work/life balance osv.).
  • At have forberedt sig omhyggeligt nok (f.eks. ift. forretningsplan, likviditetsbudget, selskabsstruktur osv.).
  • Eller ganske enkelt på de helt forkerte bevæggrunde (f.eks. emotionel utilfredshed ift. tidligere arbejdsplads og/eller chef, tanken om mere frihed som vist sig at være falsk som selvstændig osv.).

 

Generelt er der meget (medie og politisk) fokus på dem, som gerne vil være iværksættere eller dem, som har haft succes som iværksætter - men som tallene helt tydeligt viser, er der en stor del som fejler. Måske bliver vi også nødt til at erkende, at alle ganske enkelt ikke har evnerne til at drive en virksomhed. Den påstand er dog lidt farlig, da den ikke flugter med vores generelle tids- og selvopfattelse om, at alt er muligt, og at vi som individer jo kan alt!

 

Har vi ikke så tit hørt at man skal lære af sine fejl (og måske også andres fejl)…?

Jo, det har vi, men hvorfor hører vi så konstant udelukkende om de succesfulde iværksættere i mediebilledet? Måske er det fordi vi hellere vil høre den gode historie end at erkende de barske realiteter. Det gælder jo i en del af livets forhold, i hvert fald før vi står midt i problemerne.

 

I en helt uvidenskabelig kontekst kunne vi lave et (tanke)eksperiment ift. det at starte egen virksomhed. Grundlæggende kan du spørge dig selv om:

 

  • Tør du at satse? Hvad tænker du? Tænker du primært i positive udfald, altså en form for succes?
  • Er du bange for at tabe? Hvad tænker du? Tænker du primært i negative udfald, altså en form for fiasko?

 

Hvis du tænker i termer som at satse bør du nok genoverveje. Som udgangspunkt satser du ikke noget, når du driver virksomhed (medmindre det er en spilvirksomhed!). Du producerer et produkt eller yder en service, og driver derved din virksomhed - din virksomhed hvor du med tiden også vil have medarbejdere, som forventer, at du driver forretningen ansvarligt. Med andre ord: hvis du er til høje sats og hurtige (mulige) gevinster er kasinoet et bedre sted end at starte din egen virksomhed. Der er ingen hurtige gevinster ved at starte egen virksomhed; til gengæld er der mange sjove og alsidige udfordringer samt en masse læring og erfaring som nogle vil kalde hårdt arbejde, men som du vil nyde, hvis du virkelig brænder for din virksomhed.

 

Læs i øvrigt nyhedsbrevene og se videoerne (START-OBS) hvor en række af Danmarks dygtigste iværksættere deler ud af deres erfaringer. Måske der kan være inspiration så du kan handle og dermed undgå at blive en den af de 37% som går konkurs.

 

Emne

START-OBS video og nyhedsbrev

Hvordan får du idéen til din virksomhed?

Idéen

Få ekspertråd til din startup

Opstarten

Er det en dans roser at være selvstændig?

Kritiske spørgsmål

Kan iværksættere både være innovative og ledere?

Ledelse

Forkromede strategiplaner eller intuition?

Strategi og værdier

Få et boost til at gå internationalt med din virksomhed

International

Skal du outsource dele af virksomhed?

Outsourcing

Lidt eller meget marketing og hvilket mix?

Markedsføring

Få eksperternes råd til din salgsproces

Salget

Hvordan vælger du den rigtige medarbejder?

Rekruttering

Hør hvordan du får et godt netværk til din startup

Netværk

Hør eksperternes største startup-fejltagelser

De største fejl og læringer

De sværere tider

Sådan håndterer du modgang i din virksomhed

Finansiering

Ekstern finansiering eller ej?

Vækst

Hvor hurtigt kan du vækste?

Iværksætter i Danmark

Er Danmark et godt iværksætterland?

Kan du kombinere start-ups med et familieliv?

Work-life-balance

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende direkte opdateringer når der publiceres nye blogindlæg

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her