Læs om mulighederne for "driftsfinansiering" til din virksomhed

Vi oplever tit, at vores kunder får brug for et erhvervslån inden for kategorien driftsfinansiering (se OPR’s finansieringsoversigt). Driftsfinansiering er en form for kassekredit med kort løbetid, der ofte bruges til at finansiere mindre driftsaktiviteter. Typiske brugsområder for et driftsfinansieringslån er indkøb af nødvendige varer for at kunne udfylde en ordre, betaling af løn og andre faste udgifter samt indkøb af varelager.

 

Vi ser flere underliggende årsager til, at vores kunder får et driftsfinansieringsbehov. En af disse er, når en virksomhed venter på betaling fra sine kunder. Hvis faktureringstiden er forholdsvis lang (30-90 dage), vil man ofte i en mindre virksomhed opleve en mangel på tilgængelig kapital for at kunne betale alt fra løn til husleje. Det samme kan ske, hvis ens virksomhed opererer inden for en meget sæsonbetonet industri, hvor man i de mere stillestående måneder får brug for ekstern kapital. En sidste typisk årsag til, at et driftsfinansieringsbehov opstår, er, hvis man på forhånd må indkøbe varer og inventar knyttet til en ordre, og man ikke får betaling, før ordren er leveret. Hos OPR-Virksomhedslån oplever vi, at vores kunder bliver stillet over for disse typer problemstillinger ret ofte, og for en mindre virksomhed kan det være svært at finde den hjælp, man har brug for.

 

Smeden

En af vores tilbagevendende kunder er en mindre virksomhed, der arbejder inden for produktion af færdige metalprodukter, der bruges i alt fra bygninger til møbler. Virksomheders produkter er ofte afhængige af råvarer, og med større ordrer kan dette betyde, at man må pludselig må af med store summer. Det var præcis det, der skete for vores kunde: de modtog en ordre fra det offentlige, og siden det offentlige som udgangspunkt ikke kan forhåndsbetale for materiale til ordrer, måtte vores kunde finansiere dette selv. For vores kunde betød det, at de enten måtte give afkald på ordren eller finde en måde at låne driftskapital på. Noget, der ofte komplicerer denne type udfordring, er mangel på tid. Hvis man må vente i flere uger på svar fra sin bank, risikerer man, at ordren bliver sendt videre til en konkurrerende leverandør, hvilket vil føre til tabt omsætning. For vores kunde ramte dette behov præcis den tjeneste, vi i OPR-Virksomhedslån tilbyder, og med et kortsigtet 3 måneders erhvervslån fra os fik de købt de materialer, de havde brug for, og kunne dermed udfylde ordren.

 

Fokus på din forretning

For at se det i et større perspektiv betyder manglen på arbejdskapital i mange små og mellemstore virksomheder, at de risikerer at måtte standse driften grundet midlertidige udfordringer. Samtidig kan det også hindre vækst, hvis virksomheder må give afkald på udbytterige muligheder, fordi man mangler driftskapital. Det er derfor, vi tilbyder erhvervslån på mindre beløb og med relativt kort løbetid. Ved at tilbyde små og mellemstore virksomheder den driftskapital, de har brug for, hjælper vi med at skabe stabilitet og forhåbentlig vækst i dette segment.

 

Vi fokuserer i OPR-Virksomhedslån på at gøre det så nemt og overskueligt for vores kunder som muligt. For dig som kunde betyder dette, at du nemt kan lægge tilbagebetalinger af erhvervslånet ind i budgettet, og at du hurtigt får adgang til den kapital, du har brug for at løse dine driftsudfordringer. For de allerfleste af vores kunder, som kunden beskrevet ovenfor, betyder dette, at vores erhvervslån giver positiv effekt på drift og lønsomhed.

 

Vi håber, at dette indlæg har givet dig bedre overblik over, hvordan du kan bruge et erhvervslån fra OPR-Virksomhedslån til at sikre driften i din virksomhed. Næste gang vil vi forklare og komme med eksempler på, hvordan vores kunder kan bruge et erhvervslån fra os til at vokse og til at forbedre deres kerneaktiver.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende direkte opdateringer når der publiceres nye blogindlæg om drifts-, vækst-, akut og betinget finansiering og meget mere.

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her