13.4.2020

OPR-Virksomhedslån – Forholdsregler på arbejdspladsen ifm. COVID19

Bakteriernes videnskabelige opdagelse

Tilbage i 1880’er opdagede lægevidenskaben en mikroskopisk, men betydningsfuld underverden af liv - bakterierne. At sygdom skulle være et resultat af noget udefrakommende, levende og for øjet usynligt, havde inden da været en relativt løs idé, om end den italienske læge Girolamo Fracastoro så tidligt som i 1500-tallet skrev, at sæd på lige fod med frø kunne udvikle sig til sygdom i mennesker. Senere i 1840’erne foreslog den tyske læge Jacob Henle, at ”levende smitte” kunne fordærve mennesker med sygdom, som svamp kan fordærve mad. Begge idéer var dog blot (eksperimentelt uafprøvede) teorier på daværende tidspunkt, og helt op til midten af 1800-tallet var det bredt anerkendt, at sygdom udsprang af f.eks. forkert kost, hidsigt temperament, vejrskifte osv.

 

Vi skal helt frem til 1850’erne og 1860’erne for at finde et naturvidenskabeligt fundament. Her spillede den franske kemiker Louis Pasteur, som var stærkt optaget af gæringsprocesser, hvor han blandt andet fandt mikrober i luften og i øl og vin som gærer, en væsentlig rolle. Han påviste i den forbindelse, at vin og øls holdbarhed kunne forlænges ved at opvarme disse til under vands kogepunkt. Han havde med andre ord udviklet konserveringsmetoden, som vi i dag kender som pasteurisering, og som efterfølgende er navngivet efter ham. Louis Pasteurs forsøg og resultater vakte også opsigt hos den engelske kirurg Joseph Lister, som ved siden af sine operationer foretog laboratorieforsøg af mikroskopi af betændelsesprocesser. I 1860’erne fandt den franske læge Casimir Davaine, at han ved at sprøjte miltbrand inficeret blod i raske dyr kunne fremprovokere sygdommen. Den tyske læge Robert Koch underbyggede Casimir Davaine eksperimenter og senere fremsatte Robert Koch de såkaldte ”Koch postulater”, som senere blev afgørende for bakteriologiens endelige gennembrud i 1882, hvor Robert Koch påviste årsagen til den dødelige folkesygdom tuberkulose. Herefter gik det stærkt, og indenfor 10 år blev kolerabakterien, lungebetændelse, tyfus, difteri, stivkrampe m.m. identificeret.

 

Virus bliver opdaget

Kort efter i 1890’erne opdagede videnskaben en ny og mindre mikrobe, som formede sig ved at invadere andre celler: virus. Hurtigt herefter fastslog lægevidenskaben, at virus lå til grund for en række epidemiske sygdomme som f.eks. kopper, mæslinger, polio og senere AIDS. For at imødekomme virus blev der opfundet vacciner, og i en overgang var opfattelsen, at vi helt havde overkommet virussygdommene, men i 1980’erne dukkede AIDS op og senere hen SARS, fugleinfluenza m.fl. samt seneste COVID19, som vi globalt kæmper med.

 

Ingen vaccine men forholdsregler for COVID19

Selvom der arbejdes intenst på at finde en vaccine for COVID19, er denne endnu ikke opfundet, og vi må derfor benytte os af andre modsvar for at minimere og indkapsle smitterisikoen. De nuværende forholdsregler for forskellige typer af arbejdspladser har vi samlet i SMVGuidens nyhedsbrev for marts.

 

Følg direkte med hos Statens Serum Institut (SSI) og/eller Sundhedsstyrelsen, hvor du løbende kan følge de opdaterede eller ændrede anbefalinger.

 

Læs i øvrigt også om regeringens hjælpepakker til erhvervslivet i SMVGuidens nyhedsbrev for april eller: Hvordan er din virksomhed stillet i Corona-krisen?

 

God læselyst.

 

Kilder til afsnittene ”Bakteriernes videnskabelige opdagelse” og ”Virus bliver opdaget”: 50 opdagelser – Højdepunkter i Naturvidenskaben, Aarhus Universitetsforlag 2013, af Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard og Tobias Wang, side 155-161.