28.8.2019

OPR-Virksomhedslån – SMV’er investerer mere

Til trods for storpolitisk og international økonomisk uro som følge af bl.a. handelskrigen mellem USA og Kina, spændinger i den Persiske Golf og Brexit forventer danske SMV’er ifølge Dansk Industri at øge sine investeringer i 2019 set i forhold til 2018.

 

Generelt halter SMV’ernes investeringsniveau dog bagved de større virksomheder. De større virksomheders adgang til risikovillig kapital og tidligere erfaringer med vækst synes at kunne forklare en væsentlig del af denne forskel, men også utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere synes at have negativ indflydelse på SMV’ernes mulighed for at virkeliggøre deres vækstpotentiale.

 

Udover de strukturelle forhindringer ovenfor er der den helt praktiske udfordring i at afgøre, hvor en eller flere investeringer i virksomheden rent faktisk skal foretages (og med hvilken tidshorisont). Som virksomhedsejer er du vant til denne slags udfordringer, men et sted hvor stort alle SMV’erne kan foretage investeringer er i forhold til digitalisering, som vi tidligere har skrevet om i IT-trusler og cyber-sikkerhed og i magasinet: Din virksomheds digitale aftryk.

 

Bliv meget klogere på danske SMV’ers investeringslyst og de udfordringer, de står overfor i SMVGuidens august nyhedsbrev.

 

Tilmeld dig SMVGuidens nyhedsbrev og bliv opdateret på tidens SMV-tendenser direkte i din indbakke.