26.3.2019

OPR-Virksomhedslån - er din virksomhed digital (nok)?

Er din virksomhed digital, eller snarere følger din virksomhed med i den hastige digitale udvikling? Ifølge Erhvervsministeriet er danske virksomheder blevet dårligere til at følge med den digitale udvikling, og vores digitale forspring mindskes dermed til vores europæiske naboer og konkurrenter. I tillæg hertil peger Erhvervsministeriet på, at særligt mindre danske virksomheder er blandt de mindst digitaliserede.

 

Manglende fokus på den digitale del af virksomheden kan have konsekvenser, fordi kunderne i stadig stigende grad befinder sig på nettet, men digitalisering indeholder også langt flere aspekter end kundedelen. Manglende digitalisering påvirker også produktiviteten og processerne i virksomheden - tænk f.eks. bare på, hvordan bogføring og regnskab har udviklet sig fra noget med store tunge bøger og mange manuelle processer til regnskabsprogrammer med skyløsninger, apps og en lang række automatiske processer.

 

Læs med i SMVGuidens marts nyhedsbrev og bliv opdateret på de seneste politiske tiltag målrettet digitaliseringen af danske SMV’er.

 

SMVGuiden udgiver i øvrigt i april sit første magasin, og det har ligeledes virksomhedens digitale aftryk som omdrejningspunkt. Tilmeld dig SMVGuidens nyhedsbrev og modtag direkte besked når det sker.

 

Følg os på Facebook og/eller på LinkedIn.