10.7.2018

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | De største fejl og læringer

Vi har bedt nogle af Danmarks bedste iværksættere om at fortælle om de største fejl og læringer, som de har haft i forbindelse med deres virksomheder. Se med i videoen nedenfor og bliv klogere.

 

 

Hvem er vigtigst for din virksomhed - investorer eller dine kunder?

Pas på med at bruge for meget tid på investorer i stedet for på dine kunder. Det kan virke fristende og smigrende, at investorerne kontakter dig, men vær opmærksom på, at det ofte, i længden, er ressourcekrævende at have dialog og kontakt med potentielle investorer, idet det kræver forberedelse og opfølgning. I stedet bør du fokusere på kunderne og dermed kun på investorer, når der er et helt konkret (kapital)behov. Det efterhånden lidt opsatte mediebillede om et eksternt equity-investorbehov hos stort set alle iværksættere er kun gældende for ganske få virksomheder i virkelighedens verden.

 

Et forkert leverandørvalg kan koste dig dyrt både økonomisk og tidsmæssigt

Forestil dig, at du skal købe et produkt og derfor ”surfer” lidt rundt for at undersøge muligheder, priser osv. Som selvstændig er du måske på udkig efter en ny hjemmeside eller videreudvikling af din nuværende. Du finder måske frem til en udenlandsk leverandør, som er markant billigere end de danske alternativer, og du tænker, at der kan gøres en god handel. Men vær opmærksom på, at pris og kvalitet ofte hænger sammen. Den lavere pris kan udover arbejdslønnen også meget vel være grundet i et lavere kompetenceniveau - et niveau, du som udgangspunkt ikke kan kontrollere, medmindre der er gode og troværdige referencer tilgængelige for leverandøren.

 

Et ”forkert” udenlandsk leverandørvalg kan derfor komme til at koste dig dyrt, ikke kun tidsmæssigt, men også i kroner og ører. Derudover kan der meget vel også opstå nogle juridiske tvister, som kan være besværlige at håndtere, hvis du anvender en udenlandsk leverandør ift. en dansk (naturligvis kan der ligeledes være tvister med en dansk leverandør, men disse vil i så fald i det mindste blive behandlet under dansk ret). Tænk i øvrigt også over tidszoner og tidsmæssige forskelle, hvis du vælger en udenlandsk leverandør – det kan være ret krævende at have samarbejdspartnere i f.eks. amerikansk og/eller asiatisk tid, mens du selv opererer i europæisk tid.

 

Høj kapitalbinding i anlægsaktiver

Det er måske indlysende, men en høj kapitalbinding kan give bagslag. Tænk grundigt over, hvordan din kapital hele tiden kan arbejde for dig og ikke skal være bundet i eksempelvis anlægsaktiver. Kapital er godt, men ”fri” likviditet er endnu bedre – du kan med fordel læse vores nyhedsbrev om Outsourcing, hvis du vil vide mere.

 

Don't count your cash ins before they check in

Det kan være fristende at gå efter lige præcis den ene kunde, som du tænker, kan gøre forskellen for din virksomhedsindtjening, hvilket sikkert også kan være tilfældet, men store kunder tager ofte lang tid at få ombord, og det er som udgangspunkt bedre at sprede fokus til mere end én kunde, da det gør dig mindre sårbar, særligt ift. det tidsmæssige perspektiv og dermed også ift. indtjeningspotentialet. Det kan i den sammenhæng også være vigtigt at vente med ansættelser, så du ikke lige pludselig har ansat nogle medarbejdere, men ikke har nok opgaver til dem, da den forventede kunde ikke er kommet ombord endnu.

 

Overordnet set bunder langt de fleste fejl i ”rigtig” prioritering af tid, tilvalg og fravalg, men vigtigst af alt er det, at du accepterer, at fejl nok er en del af livet som selvstændig, og at du tager ved lære af fejlene løbende - husk på at:

 

Failure is the key to success, each mistake teaches us something (Morihei Ueshiba).

 

Du er som altid velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev og dermed modtage direkte opdateringer om livet som selvstændig, virksomhedslån og meget mere. Du kan også følge os på Facebook og/eller på LinkedIn.

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her

Kundeservice

Åben hverdage
09.00-17.00
Telefonnummer
78 76 24 50
E-mail
kundeservice
@opr-virksomhedslån.dk
   
09.11.2018
Det gode samarbejde anerkendes Vores over 12 måneders samarbejde med JP/Politikkens-hus anerkendes... Læs mere…
12.10.2018
Det er snart 1 år siden vi, i samarbejde med Ekstra Bladet, arrangerede konkurrencen Danmark Bedste... Læs mere…
04.10.2018
Vækst din virksomhed med viden Vi har netop færdiggjort version #1 af en spritny guideside særligt... Læs mere…
01.10.2018
I vores første udgave af magasinet SELVSTÆNDIG havde vi fokus på, hvordan du kommer videre fra... Læs mere…