17.7.2018

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | De sværere tider

Livet som selvstændig kan være hårdt, og i de sværere tider kan der nemt snige sig en tanke ind om at kaste håndklædet i ringen, da du ”by the end of the day” er alene, også selvom du har det bedste hold omkring dig. Se videoen nedenfor og hør en række succesfulde danske iværksættere dele ud af deres erfaringer ift. de svære tider, som de har været igennem.

 

 

Barren løftes for, hvad et problem er
Uanset hvor mange gode råd du læser og får, skal du stadig forvente, at livet som selvstændig går op og ned. Problemer vil der altid komme, men så længe du er klar til learning by doing, vil der være løsninger - faktisk vil du med tiden lære at finde en løsning på alt! Du skal huske på, at fordi du er startet op og har siddet med alting, lærer du at fikse ting, når de kommer, og tolerancetærsklen for, hvornår noget egentlig er et problem, vil løftes hele tiden.

 

Tanker er gode, men det kræver handling at skabe resultater
Så selv i sværere tider vil der være lys for enden af tunnelen. Der er selvfølgelig forskel på problemer. De fleste vil være af praktisk karakter, mens andre vil være af mere strategisk betydning. Fælles for dem begge er dog, at der findes en løsning. Dog kræver strategiske problemstillinger ofte grundige analyser, refleksioner, store beslutninger og sidst, men absolut ikke mindst, handling. De praktiske problemer kræver oftest ”blot” handling, men handling kan tit være den største barriere.

 

Vi kender det sikkert alle: vi tænker xyz, men der sker ligesom ikke noget (tænk blot på sidste gang, du lå på sofaen, hvor du f.eks. skulle have været nede og træne, men det skete ligesom bare ikke – den gode tanke og intention var der, men selve handlingen manglede). Som selvstændig sker der dog slet ingenting, hvis du ikke selv handler, hvilket vil være meget tydeligt allerede fra dag et - måske endda allerede inden du starter.

 

Ambitionerne knuser problemerne
Dit ambitionsniveau kan også have en indflydelse, idet der, når det er din egen virksomhed, skal meget til, før du giver op. Måske det ligefrem forholder sig således, at du skal være tvunget til at give op, altså at det ikke er en valgfri mulighed.

 

Palle alene i verden
Som selvstændig vil du som sagt ofte stå alene med problemerne, og det kan være befriende at få tømt hovedet en gang i mellem, så du ikke kører ”sur” i det hele. Måske skal du blot have vendt situationen med en bekendt. Så vær ikke bange for at indrømme (både overfor dig selv og andre), at det kan hårdt og svært en gang i mellem, og fat mod med Nelson Mandelas berømte citat: 

 

"I never lose. I either win or I learn."

 

Du er som altid velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev og dermed modtage direkte opdateringer om livet som selvstændig, virksomhedslån og meget mere. Du kan også følge os på Facebook og/eller på LinkedIn.