7.8.2018

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | Iværksætter i Danmark

Hvordan er det egentlig at være iværksætter i Danmark?

Hør, hvad eksperterne mener om det at være iværksætter i Danmark, og om de udfordringer de har, samt tiltag de ønsker, i videoen nedenfor:

 

 

Gammel vin på nye flasker eller ny vin på gamle flasker?

Iværksætteri er det helt nye, og der går da heller ikke en dag, hvor et dagblad eller en politiker ikke skriver eller mener noget om iværksætteri, hvilket i sig selv er positivt. Dog må vi erkende, at iværksætteri ikke ligefrem er noget nyt og banebrydende begreb i selv sig, men måske det snarere er det offentlige fokus på netop denne ”erhvervsform”, som er nyt.

 

Vi har i de seneste indlæg skrevet meget om det at starte som selvstændig og ikke nødvendigvis om den banebrydende iværksætter, som bryder alle nuværende normer, eller disrupter en industri eller branche, som det hedder nu til dags. Mest fordi, at i realiteten lever de fleste selvstændige med ambitioner, som er mindre end at skabe det nye Apple, Airbnb, Uber eller noget helt fjerde.

 

Det store spørgsmål er, hvorfor det er således. Vi ved det ikke med sikkerhed, men som før nævnt i vores nyhedsbrev: International, hænger det nok sammen med den danske mentalitet og selvforståelse. Vi kan dog konstatere, at en række succesfulde danske iværksættere netop pointerer, at der er et gennemgående behov for at være dygtigere til at tænke større og komme udover Danmarks grænser. Ja ja, men det er naturligvis ikke alle selvstændige, som behøver at tænke internationalt, og hvis du f.eks. vil have din blomsterforretning på det lokale hjørne, er der nok ikke behov for en global go-to-market-strategi.

 

Import af arbejdskraft

Der er ligeliges indikationer på, at det er svært at finde eller tiltrække den rette arbejdskraft til virksomheder, som virkelig vækster. Årsagerne hertil kan være mange, men det danske skattetryk og det strukturelle bureaukrati ift. arbejdstilladelser, visum osv. kunne være nogle af dem. En anden årsag kunne være de mindre virksomheders evne til at nå ud til de potentielle kandidater eller virksomhedernes (manglede) kompetencer ift. international rekruttering. Det kan være svært at forstå udenlandske kompetencer, hvis du aldrig selv har været udenfor hverken din egen branche eller landets grænser. Der er sikkert flere elementer i spil på samme tid, men om end ikke andet, så burde det være relativt nemt at flytte arbejdskraft inden for EU, og et samspil mellem flere kulturer og faglige kompetencer fra forskellige lande vil i mange tilfælde kunne øge en vækstvirksomheds potentiale markant – diversitet er nøglen til fortsat kreativitet.

 

Vi flytter til udlandet

Hvis vi ikke kan importere arbejdskraften, må vi flytte derhen, hvor den er, hvilket er ærgerligt ift. tab af bl.a. danske arbejdspladser, men særligt ærgerligt når Danmark samtidigt ligger som det sjette bedst rangerede land i verden for iværksætteri ifølge GEDI-Indekset - Global Entrepreneurship and Development Indeks. Selvom antallet af nyetablerede virksomheder i Danmark er støt stigende, har det i de seneste 30 år kun ført til cirka fem nye virksomheder på listen over landets hundrede største virksomheder målt på omsætning. Udover mangel på arbejdskraft påpeges manglende finansiering og evnen til at kunne tænke stort som mulige årsager. En anden eller understøttende forklaring kan også være de succeskriterier, vi måler på. Der er generelt ikke tradition for, at det at blive en verdensomspændende virksomhed er ensbetydende med succes, nej hellere nogle års hårdt arbejde og så et hurtigt opkøb i millionklassen, så er du succesfuld i dansk optik!

 

Bliv direktør på 15 minutter

Generelt er det hurtigt og nemt at oprette en virksomhed i Danmark – det administrative er så at sige nemt med NemID, men herefter kommer der en række spørgsmål, som du bør have tænkt over, inden du opretter virksomheden – det kan du høre meget mere om i videoerne:

 

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | Idéen

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | Opstarten

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | Kritiske spørgsmål

 

Lovgivning og iværksætteri

I Danmark har en række politiske tiltag mellem skiftende regeringer gjort det nemt at blive iværksætter, og netop derfor kan du blive direktør på 15 min., og så endda med en startkapital på kun én krone i et IvS-selskab – i praksis er det dog svært at drive et selskab for én krone, men det er en anden snak. Lovgivningen er således tilpasset til at gøre det nemt at starte selve selskabet, men er den danske lovgivning og dennes proces agil ift. helt nye forretningsmodeller, som nogle iværksættere skaber? Lad os f.eks. se på Ubers indtog, som skabte megen debat. Selve forretningsmodellen er/var nytænkende ift. resten af taxibranchen – en branche som er stærkt reguleret, og måske selve Uber-idéen kom som et svar her på. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved f.eks. passagerernes sikkerhed, driftssikkerhed (ift. tid og sted) og forsikringsforhold ved ulykker samt verifikationen af chaufføren, og så er der i øvrigt det skattemæssige aspekt af indtjeningen og dennes indberetning til skattemyndighederne. Når det er sagt, så må vi erkende, at Uber alligevel har fat i noget, som virker rigtigt, herunder bl.a.:

 

  • En minimumsejerskabsmodel eller en form for partnerskabsmodel, hvor Uber stiller teknologi til rådighed og dermed leverer en service til sine partnere dvs. chaufførerne. Uber ejer derved ikke nogen biler, men leverer stadig (globalt) over 1 million ture om dagen gennem sit partnernetværk.
  • De valgte en industri. Tænkte på det mest almindelige problem, den har. Fandt en løsning og disruptede den eksisterende forretningsmodel gennem teknologi.
  • Uber skabte i første omgang deres egen mulighed ved at tilbyde billigere taxature til særlige arrangementer og fester og fik dermed sine første kunder (særligt ved sådanne arrangementer ønsker kunderne ikke at vente længe på en taxa).
  • Behandlede deres første kunder som konger, idet de disse var virkeligt vigtige for væksten.
  • Uber behandler sine partnere godt og anerkender deres vigtighed. Uber ringer f.eks. til deres chauffører og giver dem en anstændig del af den samlede indtjening.
  • Udvidede trin for trin. Uber startede med taxaer, men har nu: både, helikoptere, cykler og andre transportmidler.

 

Med afsæt i ovenstående vandt Uber hurtigt kunder og markedsandele fra de traditionelle taxiselskaber, men lovgivningen passede (ind til videre) ikke til Ubers forretningsmodel.

 

Kapitalbehov hos iværksættere

Det er en ingen hemmelighed, at det for mange iværksættere er svært og ressourcekrævende samt tidskrævende at fremskaffe kapital. Risikovillig kapital i form af gældsfinansiering kan være meget svært at få adgang til via traditionelle aktører som f.eks. banker, bl.a. pga. de øgede kapitalkrav for disse. Der findes imidlertid en række forskellige alternative gældsfinansieringsmuligheder, herunder bl.a. hos selv, som kan tilfredsstille forskellige behov ift. hovedstolsstørrelse, løbetid osv. Omkostningerne er selvsagt højere ved denne form for finansiering, da iværksætteren som regel har begrænset mulighed for at stille sikkerhed for finansieringen, idet der sjældent er nogle væsentlige aktiver i virksomheden, og da tid som regel også er en væsentlig faktor ift. til både kreditvurdering og udbetaling af virksomhedslånet. Derudover er der equity-investorer, hvilket på det seneste er blevet det nye i folkemunde; dog er der rent finansielt intet nyt i dette – en investor køber/investerer som udgangspunkt en mængde kapital i selskabet mod at opnå ejerandele i dette. Vi har tidligere skrevet om dette i indlægget Finansiering.

 

Statsstøttet eller markedsbaseret iværksætter?

Der findes også en række offentlige midler og fonde, som på sin vis konkurrerer med private finansierings- og investeringsmidler. Spørgsmålet er dog, om det er hensigtsmæssigt. Nok stiller de offentlige fonde risikovillig kapital til rådighed, men (omkostnings)vilkårene for statsstøttet finansiering kan aldrig sidestilles med private aktørers finansieringsomkostninger, hvilket vil afspejle sig i omkostningsniveauet (eller afkastskravet) for iværksætteren med finansiering fra henholdsvis den offentlige aktør og den private aktør. Konkurrencen synes altså ikke helt at være på lige fod, men generelt er det ikke noget, som fylder meget i den offentlige debat. Det gør den relativt nye crowdfundingsmodel til gengæld. Lidt forsimplet kan vi sige, at private personer stiller finansiering, typisk i form af lån, til rådighed for virksomheder. Det hele formidles som regel igennem en uafhængig online platform. Konceptmæssigt må vi erkende, at det er en glimrende mulighed for at formidle folkelige investeringsmuligheder (såfremt vi ikke ser på det skattemæssige aspekt).

 

Det er dog en smule bemærkelsesværdigt, at private personer selv kan investere i små virksomheder via en crowdfunding-platform i ultra illikvide aktiver og med ret begrænset information uden rådgivning el.lign., når man betragter de efterhånden meget stramme regler for f.eks. formidlet investeringsrådgivning i henhold til bl.a. MiFID II, herunder trafiklysordning m.m.

 

Til trods for mange gode politiske tiltag er der stadig nogle modstridende elementer. I videst mulige omfang burde det nuværende ”risikovillige” statsfinansierede iværksætteri reduceres til fordel for en lovgivning, som tilgodeser, at private aktører stiller markedsbaseret risikovillig kapital til rådighed for iværksætteriet i Danmark. (Skatte)Lovgivningen burde i højere grad se på, hvor mange penge iværksætteri kan skabe til det fælles gode i stedet for på, hvor mange penge det fælles gode ”får” i skatteindbetalinger.

 

Den tygger vi lidt på inden næste nyhedsbrev, som du i øvrigt er velkommen til at tilmelde dig. Således vil du løbende modtage direkte opdateringer om det at være virksomhedsejer, om kapitalfremskaffelse til din virksomhed, erhvervslån og meget mere. Du kan også følge os på Facebook og/eller på LinkedIn.

kr.

mdr.

  • Månedlige afdrag:
    kr.
  • Totalbeløb til afdrag:
    kr.

20% Rabat på Ekspeditionsgebyret såfremt samtlige afdrag indbetales rettidigt: 5.596 kr.
Læs mere her

Kundeservice

Åben hverdage
09.00-17.00
Telefonnummer
78 76 24 50
E-mail
kundeservice
@opr-virksomhedslån.dk
   
14.08.2018
Stress er desværre efterhånden blevet en folkesygdom, og balancen i og forventningerne til, hvordan... Læs mere…
07.08.2018
Hvordan er det egentlig at være iværksætter i Danmark? Hør, hvad eksperterne mener om det at være... Læs mere…
30.07.2018
Kan du drømme om noget, som alle andre siger er idiotisk? Hvis ja, så har du iværksætter-gen!... Læs mere…
23.07.2018
Finansiering er en gennemgående udfordring for mange selvstændige og iværksættere. Se med i videoen... Læs mere…