26.2.2018

OPR-Virksomhedslån - START-OBS | Kritiske spørgsmål

Skal du stille dig sig selv de kritiske spørgsmål, inden du springer ud som iværksætter, eller skal du lade andre om at gøre det? Det er nok meget individuelt, hvad man foretrækker, men du bør i hvert fald overveje dine bevæggrunde for at blive selvstændig. Se filmen herunder og hør, hvad nogle af Danmarks bedste iværksættere mener om emnet i videoen: START-OBS | Kritiske spørgsmål.

 

Jeg bliver min egen chef = mere frihed?

Når jeg bliver min egen chef, så får jeg også meget mere frihed” - ja, det er nok rigtigt, men frihed skal i den sammenhæng ikke forveksles med fritid. For stort set alle succesfulde iværksættere, som vi har kontakt med, fortæller, når alt tages i betragtning, den samme historie: iværksætteri kræver meget energi og rigtig meget tid eller som minimum en mærkbar omprioritering af din tid, og der er således ikke den samme tid til familie og venner, hvis iværksætterprojektet skal lykkes. Men omvendt: hvis du bliver iværksætter med en ”hyggeambition” om at drive en mindre virksomhed i et etableret marked, så forretningen kun lige hænger sammen, kræves der måske mindre tid, men hvem bliver en succesfuld iværksætter uden at have en helhjertet passion for det, som de laver? Det er i hvert fald et absolut fåtal, som lykkes med iværksætteri ud af det blå.

 

3 x selv!

Som iværksætter er det vigtigt med en meget høj grad af selvdisciplin, selvledelse og selverkendelse, da du nu er din egen chef. Forretningen flytter sig ikke, medmindre du skubber den og opgaverne hele tiden. Samtidig skal du være problemløser konstant, fordi problemer kommer der helt sikkert, og i den sammenhæng er det en god idé at udvise ydmyghed og selverkendelse, dvs. at finde ud af, hvad du er dårlig til, og så finde nogle andre, som er dygtige til at løse disse problemer - det er ofte sværere, end det lyder.

 

Man kan sjældent være verdensmester i alle virksomhedens discipliner, og på nogle fagområder giver det slet ikke mening, at du lægger (værdifuld) tid, når andre kan løse opgaverne på den halve tid og samtidig levere en højere kvalitet. Så overvej og erkend hurtigt, hvor du har behov for hjælp. Det kunne f.eks. være med bogføring, regnskab eller juridiske forhold. Vi vil senere i denne serie af START-OBS publicere et nyhedsbrev, og et blogindlæg, om outsourcing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev forneden og modtag direkte besked når det sker.

 

Har du en exitplan?

Det lyder måske voldsomt at tænke i exitplaner, når man knap nok er begyndt, men en ambition for, hvor virksomheden og du selv skal hen, er et godt pejlemærke, som kan blive en vigtig støtte, når tingene måske går lidt skævt. Så tænk over, hvor du vil hen med det hele. Måske hænger det sammen med din passion og det grundlæggende why for virksomheden. Vi vil snarligt publicere et nyhedsbrev, og et blogindlæg, om netop strategi og værdier. Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende direkte opdateringer om det at være selvstændig, finansiering til din virksomhed, firmalån og meget mere. Du kan også følge os på Facebook og/eller på LinkedIn.